Mental og fysisk sundhed: Vi finder ro og bliver sundere i naturen

I en travl hverdag med mange krav og forventninger kan det være svært at finde tid til ro og fordybelse. Stress, søvnproblemer og en konstant følelse af at være på farten er noget, mange af os kender til. Men forskning og erfaring viser, at naturen kan være en effektiv vej til større trivsel og mental balance.

Tilbud til mænd med stresssymptomer

Fredensborg Kommune har derfor, i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, skabt kurser, der hjælper mænd med at finde ro og genopdage deres forbindelse til naturen. Siden 2007 har disse kurser haft fokus på sundhed, og der er blandt andet et kursus for mænd, der gerne vil blive mere aktive i naturen. Men siden 2018 er der kommet et nyt fokus: mental sundhed.

Det nyeste initiativ hedder “Ro i friluft” og er målrettet mænd med symptomer på stress. Kurset kombinerer naturvejledning med metoder, der styrker forbindelsen mellem natur, krop og psyke. Her lærer deltagerne, hvordan de kan finde ro i naturen og bruge den som en vej til bedre trivsel i hverdagen.

Naturens beroligende effekt

Fælles for kurserne er, at instruktørerne supplerer hinanden, så deltagerne både får værktøjer til at finde ro og samtidig bliver klogere på naturen. Naturen fungerer som et frirum, hvor der ikke er krav om præstation – her handler det ikke om at gøre noget bestemt, men blot om at være til stede.

Sundhedskonsulent Line Berg Torsbakke, en af instruktørerne på kurset, forklarer: “Her behøver man ikke forholde sig til hverken egne eller andres udfordringer. Her kan man bare være.” Naturens lyde, dufte og stemninger skaber en særlig form for nærvær, der ikke kan findes i en travl hverdag.

Også lyset i naturen spiller en vigtig rolle for vores mentale trivsel. “Selv om det er gråvejr, opleves lyset anderledes udenfor, end hvis man sidder hjemme i sin stue og kigger ud, for så er det bare mørkt og trist,” siger Line. Det kan altså godt være en udfordring at komme op af sofaen og ud i naturen, men det vil gavne dig i sidste ende.

Mandefællesskab og trivsel

Mange oplever, at de nemmere kan slappe af og finde ro, når de er i selskab med andre i naturen. “Det er vores erfaring, at mænd oftere vil noget med andre mænd. Jeg tror, det er lettere for mænd at få en fortrolighed i et mandefællesskab.” uddyber Line.

Når deltagerne er sammen i naturen, opstår der et uformelt fællesskab, hvor der ikke er behov for at præstere eller tale om problemer – men hvor det måske sker helt naturligt.

Projektleder Anne Lene Haarklou Hansen understreger: “Vi er ganske sikre på, at vi nu har noget, som vi ved giver et godt udbytte for dem, der deltager.”

Styrk din mentale- og fysiske sundhed på Haldbjerg

Hos Haldbjerg Naturcampus tror vi på naturens evne til at skabe ro, balance og fællesskab. Vores faciliteter giver os mulighed for at opleve naturens beroligende effekt med bålhygge og fede friluftsoplevelser. Her kan du tage en pause fra hverdagen og finde ny energi i naturens tempo.

Hvis du vil mærke, hvordan naturen kan give dig fornyet energi og indre ro, er Haldbjerg Naturcampus det perfekte sted for dig.

Læs mere om initiativet i Sjællandske Nyheder via følgende link: https://www.sn.dk/art6219725/fredensborg-kommune/nyhed/kurser-maalrettet-maend-skal-faa-flere-til-at-melde-sig/

Del artiklen her: